Rygning i sengen startede gårdbrand ved Næstved

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Næstelsø: Tirsdag kl. 19.15 fik politi og brandvæsen en melding om en gårdbrand på Vindsmindevej i Næstelsø ved Næstved.

Ved brandvæsenets ankomst til stedet, var en af længerne fuldstændig overtændt, og selv om brandvæsenet fik hjælp fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, lykkedes det ikke at redde længen, som derfor nedbrændte fuldstændig, ligesom en anden længe blev svært brandskadet.

Slukningsarbejdet blev også besværret af, at der var problemer med at få vand frem til brandstedet.

Ejeren af ejendommen – en 70-årig kvinde – oplyste til politiet, at hun havde røget i sengen, og pludselig var der ild i hendes sengetøj, hvorefter ilden hurtigt havde bredt sig.

Den 70-årige kvinde måtte med ambulance køres til sygehuset på grund af røgforgiftning, men hun skulle ikke være kommet noget alvorligt til ved branden.

/Døgnrapporten/



Denne artikel er set1500gange.

Like og del:

Kommentar

Kommentar