To mænd anholdt og varetægtsfængslet for stribe af brande på Lolland

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Politiet har efter længere tids efterforskning af en stribe påsatte halmbrande i Lolland og Guldborgsund kommuner, og politiet har nu anholdt to mænd for at stå bag de mange brande.

Der er tale om to mænd, på henholdsvis 22 og 29 år, som begge er fra Falster, og de blev tirsdag klokken 20 anholdt og sigtet for foreløbig 18 tilfælde af ildspåsættelse, samt nogle forhold om indbrud. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

De mange brande har fundet sted siden maj i år, hvor det særligt er gået ud over halmballer, men 20. oktober tog sagen en noget mere alvorlig drejning, da der blev sat ild til en lade ved Skjørringe Gods, hvor to personer lå og sov og de dermed kunne være blevet ofre for flammerne. Heldigvis blev de vækket og nåede ud i tide. Det skriver TV Øst.

Begge mænd blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster, hvor de begge blev varetægtsfængslet i 4 uger.

/112news.dk/



Denne artikel er set4345gange.