Påsat brand i legehus: Politiet søger vidner

Påsat brand i legehus: Politiet søger vidner

Det er et trist syn der mødte børnene i børnehaven Loppen på Birkemosevej i Korsør mandag morgen, efter en ukendt mand satte ild til deres legehus søndag eftermiddag. Foto. 112news.dk

Korsør: Søndag eftermiddag satte en ukendt mand ild til tagkonstruktionen på et legehus i børnehaven Loppen på Birkemosevej i Korsør.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Brandvæsnet fik meldingen om branden ved 14 tiden søndag eftermiddag, som hurtigt var fremme på stedet, hvor de fik slukket branden.

Selvom branden hurtigt blev slukket, så nåede flammerne dog at anrette store skader på legehuset i børnehaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Et vidne så i forbindelse med branden en person forlade stedet, og politiet hører derfor gerne fra vidner der genkender manden.

Han beskrives som:

  • Ca. 20 – 25 år.
  • Dansk af udseende.
  • Ca. 180 cm høj.
  • Slank af bygning.
  • Bar sort omvendt kasket med rødt foran.
  • Iført en sort hættetrøje med rødt på skulderne.
  • Havde mulig tatovering eller skæg på begge kindben.

Skulle du have kendskab til en person der passer på beskrivelsen, eller har du andre oplysninger i sagen. Så kontakt politiet på tlf. 114.

/112news/

Photocare Slagelse

Denne artikel er set705gange.

Like og del:
error

Kommentar

Kommentar