15-årig anholdt: Påsat brand i Netto butik og børnehave

15-årig anholdt: Påsat brand i Netto butik og børnehave

Flammerne havde godt fat i udendørslageret til Netto på Kjærsvej, som bredte sig til taget. Det tog brandvæsnet godt 5 timer at slukke branden. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Politiet har tirsdag formiddag anholdt en 15-årig i forbindelse med en påsat brand i en skraldespand og sættes nu i forbindelse med en påsat brand mod Netto og en børnehave mandag aften.

Politi og brandvæsen blev kort før midnat alarmeret om en brand i et udendørslager til en Netto butik på Kjærsvej i Korsør.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Da brandvæsnet nåede frem til stedet, var deres udendørslager bag butikken omspændt af flammer, som var ved at brede sig til taget på butikken.

Under slukningsarbejdet indløb der yderligere en melding om brand i en børnehave på Lilleskovvej kun 50 meter fra Netto butikken.

Her var der blevet anrettet et bål op ad bygningen, som dog heldigvis ikke havde antændt yderligere, da nogle borgere havde skubbet bålet væk fra bygningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

annonce, annoncer, 112news.dk, news, krimi, nyt, nyheder

Der skete derimod store skader på Netto butikken, som blev fyldt med røg i forbindelse med branden, og må derfor holdet lukket nogen tid.

Politiet betegner begge brande som påsatte, og brandefterforskere har derfor undersøgt brandstedet nøje mandag formiddag, ligesom de søger vidner i sagen. Det skriver TV2-Øst.

15-årig anholdt for brandstiftelse

Mandag formiddag omkring kokken 8.20 blev der så sat ild til en skraldespand ved Broskolen i den modsatte ende af Korsør.

LÆS OGSÅ: Påsat brand i legehus politiet søger vidner

Vidner havde dog spottet gerningsmanden, og da en politipatrulje var lige i nærheden, lykkedes det hurtigt politiet at pågribe en 15-årig som blev anholdt.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Den 15-årige bliver mandag eftermiddag afhørt af politiet, som forventer at sigte for alle tre brande. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV2-Øst.

Politiet har dog foreløbig kun sparsomme spor i sagen, og ønsker derfor at høre fra eventuelle vidner, som har set noget omkring Netto på Kjærsvej eller Børnehaven på Lilleskovej mandag aften. Eller omkring Broskolen på Birkemosevej tirsdag morgen og formiddag.

Skulle du have oplysninger der kan hjælpe politiet med opklaringen af sagen, så kontakt Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set3758gange.