Hærværk mod solenergianlæg løber op i 400.000 kroner

Hærværk mod solenergianlæg løber op i 400.000 kroner

Sådan ser solpanelerne ud, efter ukendte gerningsmænd har smadret flere af de helt nye solpaneler, som ellers skulle levere co2 neutral energi til forbrugerne i Korsør. Foto. Michael Dex Deleurang Pedersen – 112news.dk – 112video.dk

Korsør: Ukendte gerningsmænd har mellem onsdag og torsdag begået hærværk, mod det nyetableret solenergianlæg ved det nye fjernvarmeværk på Energivej i Korsør og politiet søger nu vidner i sagen.

Hærværket er sket på et tidspunkt fra onsdag klokken 12.00 til torsdag klokken 5.50, hvor 21 solpaneler i det nye solenergianlæg er blevet smadret med en ukendt genstand, for op mod 400.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Fjernvarmeværket er helt ny bygget og stod først færdig og klar til brug i 2019, mens deres solenergianlæg først er blevet færdig opsat for nyligt, men altså allerede sat ud af drift grundet hærværket.

Ifølge sn.dk kan det resultere i at der vil gå måneder, før forbrugerne igen kan nyde co2 neutral energi fra solpanelerne ved det nye fjernvarmeværk, som også fyrer med halm.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Politiet betragter hærværket som groft, og de hører derfor gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området på gerningstidspunktet. Politiet kan kontaktes på tlf. 1-1-4 med oplysninger i sagen.

/112news.dk/

I videoen herunder kan du se drone-optagelse af det nye fjernvarme og solenergianlæg på Energivej i Korsør.

Denne artikel er set1757gange.