TV: Mand fundet død i udbrændt bil ved Nykøbing Sj

Klint: Torsdag Kl. 15.55 blev brandfolk fra Lumsås og Nykøbing Sj. sendt til bilbrand på Klint Havnevej.

Bilen stod helt øde forenden af en grusvej og udbrændte totalt.

Under slukningsarbejdet fandt man en mand i bilen. Det er uvist om han er død som følge af branden eller var død inden.

Omkring kl. 18 blev Vestsjællands frivillige beredskab rekvireret med lys, og aftenen igennem har politiets teknikere arbejdet på stedet.

Politiet har nu meldt ud at der er tale om en 53-årig mand fra København. Intet i sagen tyder på at der er sket en kriminel handling. Politiet formoder derfor at der er tale om en ulykkelig hændelse.

De pårørende er underettet.

 




 

 

/112news/

Denne artikel er set4091gange.