Politiet søger vidner: 18-årig udsat for røveri på Slagelse Station

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Slagelse: Lørdag morgen klokken 6.45 blev en 18-årig ung mand fra Vordingborg udsat for et røveri på Slagelse Station, da to mænd henvendte sig til den 18-årige, holdt ham fast og forlangte at få udleveret hans værdier.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Trods modstand fra den 18-årige lykkedes det røverne at fravristet ham sin Iphone, inden de flygtede fra stedet i ukendt retning.




De to gerningsmænd beskrives som:

A: mand

  • 18-25 år.
  • Afrikansk udseende.
  • 160-170 cm høj.
  • Slank af bygning.
  • Næsten skaldet.
  • Iført blå jakke og hætte.

B: mand

  • 18-25 år.
  • 170-185 cm. høj.
  • Etnisk dansk.
  • Iført posede bukser.
  • Sort dunejakke af mrk. Peak Perfomance.

Skulle du have været omkring Slagelse Station ved 6.45 tiden lørdag morgen, eller kender du en som passer på signalementet, så hører politiet gerne fra dig på tlf 114.

/112news/




Denne artikel er set7024gange.