Voldsom brand i lade ved forladt landejendom i Skælskør

Voldsom brand i lade ved forladt landejendom i Skælskør

Sådan så det ud da brandfolkene ankom til stedet onsdag aften, hvor en stor lade med halm stod omspændt af flammer. Fotograf. Kenneth Grymen – 112news.dk / K.Grymen Photography.

Tirsdag aften kl. 21.13 modtog Slagelse Brand og Redning en melding om en brand i en lade ved en forladt landejendom i Skælskør.

Der blev sendt flere brandkøretøjer afsted, til hvad der skulle vise sig, at blive noget af et omfattende slukningsarbejde.

Da brandvæsnet ankom til stedet, stod en stor ladebygning fyldt med halmballer i lys lue, og der blev derfor også tilkaldt assistance fra Korsør.

Branden var så voldsom og omfattende, at brandfolkene måtte kæmpe mod flammerne hele natten, og først ved middagstid onsdag, var branden helt slukket.

Dog nåede brandfolkene kun hjem på stationen og fik klargjort køretøjerne, inden de atter måtte rykke ud til adressen, hvor der igen var flammer.

Brandfolkene fik dog hurtigt slukket den opblussede brand, og kunne derfor hurtigt vende hjem igen.

Laden ligger ved en forladt landejendom, der har stået forladt i årevis. Men som tydeligt bærer præg af, at blive brugt som opholdssted for unge mennesker.

Det vides dog ikke om laden fortsat bruges af lokale landmænd, siden der var opbevaret store mængder halm i laden.

Ifølge sn.dk har politiet endnu ikke en forklaring på hvordan branden er opstået, hvilket skal undersøges nærmere. Det skriver sn.dk

/112news/

Denne artikel er set198gange.