TV: Voldsom brand i etageejendom i Slagelse
Voldsom brand i etageejendom i Slagelse
Slagelse: Omkring 20 beboere måtte evakueres og en køres på sygehuset med røgforgiftning, da der tidligt lørdag morgen udbrød brand i etageejendom på Ndr. Stationsvej i Slagelse.
Slagelse Brand og Redning fik meldingen om branden klokken 05.09 og da redningsmandskabet ankom til stedet, havde ilden allerede godt fat, og der blev derfor hurtigt tilkaldt assistance.
Ifølge 112news.dk fotograf på stedet, var politiet ved ankomsten igang med at sparke dørene ind til lejlighederne, for at sikre der ikke var flere hjemme i ejendommen.
En mand blev reddet ud af den brandende lejlighed, og er blevet bragt til behandling på sygehuset og senere overført til Rigshospitalet, hvor hans tilstand meldes uden for livsfare.
– Han har fået en del røgskader, og det kan selvfølgelig være farligt. Men det er han i behandling for på Rigshospitalet nu. Det siger Vagtchef Ole Hald fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.
Branden spredte sig hurtigt
Branden startede formentlig i en lejlighed på 2. sal, hvor den så hurtigt spredte sig videre til lejligheden ovenover, og igen videre til tagkonstruktionen.
To lejligheder er totalt udbrændte og op mod otte andre er blevet skadet, enten af røg og sod eller af vand fra slukningsarbejdet. Det skriver TV-Øst.
LÆS OGSÅ: TV: Kraftig brand i etageejendom på Fisketorvet i Slagelse
Slukningsarbejdet stod på i et par timer og derefter gik brandvæsnet i gang med at sikre sig, at der ikke var risiko for, at ilden kunne blusse op igen. Det skriver Netavisen-Sjælland.
Omkring klokken 18 lørdag, var skadeservice stadig igang med at dække bygningen af, samt begrænse skaderne på de ikke brandramte lejligheder.
Det er endnu ikke klarlagt hvad årsagen til branden var, men det skal teknikkere formentlig igang med at klarlægge de kommende dage.
/112news/
Denne artikel er set2335gange.
Pingback: Nytårsraket og olielampe formentlig årsag til storbrand i Slagelse | 112news.dk
Pingback: TV: Ældre mand død efter brand i hus i Kirke Stillinge | 112news.dk
Pingback: TV: Sprunget vandrør skabte frygt om brand på Mølletorvet i Slagelse