Stort bål udløste sigtelse efter brandlovgivningen

Stort bål udløste sigtelse efter brandlovgivningen

Røgen fra det store bål kunne ses godt 5 km væk på den lyse aften himmel påske søndag. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Slagelse: En 42-årig mand fra Slagelse er blevet sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen, efter en afbrænding af et større bål med byggeaffald på en adresse uden for Slagelse.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Slagelse Brand og Redning fik meldingen om branden søndag aften ved en virksomhed på Grønhøjvej i Bildsø lidt uden for Slagelse, hvor der var ild i et meget stort bål.

Der var tale om et større bål med forskelligt byggeaffald, som blev brændt af, og brandvæsenet sikrede, at ilden ikke bredte sig og forhindrede, at der kunne tændes op igen.

Politiet valgte i den forbindelse at sigte en 42-årig mand fra Slagelse for overtrædelse af brandlovgivningen, for at afbrænde bål og han kan nu formentlig se frem til en bøde.

/112news/

Denne artikel er set1841gange.