Røveri mod Aldi i Skælskør: Politiet søger vidner

Røveri mod Aldi i Skælskør: Politiet søger vidner

Politiets hunde fandt flere spor omkring supermarkedet, som blev indsamlet og undersøgt. Fotograf. Kenneth Grymen – 112news.dk

Skælskør: En ukendt pistol bevæbnet mand, forsøgte tirsdag aften, at begå røveri mod Aldi på Bakkenborgvej i Skælskør. Politiet søger vidner i sagen.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Røveriet skete kl. 19.25 tirsdag aften, hvor en maskeret mand kom ind i forretningen og truede kassemedarbejderen med en pistol.

Imidlertid nægtede kassemedarbejderen at åbne for kasseapparatet, hvilket tilsyneladende fik røveren til at tage flugten, hvor han forsvandt i retning af Jernbanevej.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Området omkring supermarkedet blev gennemsøgt med hunde, som fandt forskellige effekter som blev sikret. Foto. Kenneth Grymen – 112news.dk

Røveren beskrives som:

  • Mand ca. 18 år.
  • 170 cm høj.
  • Iført sorte adidas-joggingbukser og sort jakke med hætte.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger til sagen på telefon 114.

/112news/

Denne artikel er set394gange.