Endnu en påsat brand i Korsør: Politiet anholdt fire unge

Endnu en påsat brand i Korsør: Politiet anholdt fire unge

Det er kun en måned siden at der sidst blev påsat en brand i den forladte møbelbutik i Algade i Korsør. Fotograf. Kenneth Grymen og Michell Øager Pedersen – 112news.dk

Brandvæsnet måtte onsdag aften endnu engang rykke ud til en påsat brand i en forladt møbelbutik i Korsør. Politiet har anholdt og sigtet fire drenge for branden.

Onsdag aften kl. 21 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en påsat brand i en forladt møbelbutik i Algade i Korsør.

LÆS OGSÅ: Påsat brand i forladt møbelbutik i Korsør

Politiet og Brandvæsnet var hurtigt fremme på stedet, hvor brandfolkene hurtigt fik slukket en mindre brand inde i bygningen.

Det er kun en månede siden, at der sidst blev påsat en brand i samme bygning, der tidligere har huset en møbelbutik.

Vidner på stedet kunne oplyse til politiet, at de havde set en gruppe unge opholde sig i bygningen, og efter de havde forladt den, kunne der ses flammer i bygningen. Det skriver TV2-ØST.

LÆS OGSÅ: Mulig påsat brand var ved at brede sig til junior og ungdomsklub

Flere betjente søgte derfor rundt i området, hvor de kort efter stødte på fire unge drenge, som passede på vidnernes beskrivelse.

De fire unge drenge i alderen 14 – 17 år blev derfor anholdt og taget med til afhøring på politigården. De blev alle løsladt igen efter endt afhøring, men er sigtet for forsættelig brandstiftelse. Det skriver TV2-ØST.

Stribe af påsatte brande i byen

Korsør har de seneste uger været plaget af en stribe af påsatte brande, hvor det senest gik ud over et skur ved Korsør Junior og Ungdomsklub.

Her var branden kun minutter fra at have varmesprunget vinduerne til selve klubhuset, hvorved flammerne havde bredt sig til bygningen.

Heldigvis var brandvæsnet hurtigt fremme på stedet, hvor de fik slukket ilden inden den bredte sig yderligere.

LÆS OGSÅ: Påsat brand i bunker på Møllevangen i Korsør

Også et havebord i en bunker blev sat i brand mandag aften, samt nogle skraldespande ved Føtex.

Politiet vil nu se om de fire sigtede drenge, også kan sættes i forbindelse med de seneste ugers andre påsatte brande. Det skriver TV2-ØST.

Skulle de blive dømt for brandstiftelse, så er strafferammen op til 6 års fængsel og kan altså derfor koste drengene flere år i fængsel.

/112news/

Denne artikel er set353gange.