Politiet leder nu efter en 40-årige mand efter et voldsomt overfald
Politiet leder nu efter en 40-årige mand efter et voldsomt overfald
Politi leder natten til mandag efter en 40-årig, som formodes at stå bag et groft overfald på en bekendt.
København: En 58-årig mand blev søndag aften overfaldet af en bekendt med slag og spark i sin lejlighed i Sydhavnen i København.
Overfaldet var så voldsomt, at 58-årige mand blev bragt til hospitalet, og meldingen er, at han er i livsfare, oplyser efterforskningsleder Kenneth Jensen fra Københavns Politi til MX.
Ifølge politiets oplysninger skete overfaldet, da han mødtes med en 40-årig bekendt i lejligheden. Politiet leder nu efter den 40-årige, som politiet mistænker for den grove vold.
De to mænd var i lejligheden sammen med en kvinde, som politiet har afhørt som vidne i sagen. De tre personer var ifølge politiets oplysninger samlet i lejligheden, hvor de havde drukket tæt.
Hvorfor mødet mellem de tre personer endte med et voldelig overfald, har politiet ingen oplysninger om.
– På et tidspunkt er der en af gæsterne, som går amok derude og tildeler den forurettede nogle slag og spark i ansigtet, så han får nogle ret alvorlige kvæstelser. De har drukket tæt i denne her lejlighed. Det er ikke så meget, vi har fået oplyst om det, siger Kenneth Jensen til MX.
/112news/