Mand ramt i hovedet med en spade under slagsmål på Motalavej i Korsør
Mand ramt i hovedet med en spade under slagsmål på Motalavej i Korsør
Korsør: På baggrund af en længerevarende konflikt mellem forskellige grupperinger på Motalavej i Korsør, udbrød der søndag et større slagsmål.
Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i weekendens døgnrapport.
Sent søndag aften udbrød der slagsmål mellem nogle grupperne på Motalavej i Korsør og her blev en 49-årig mand fra Korsør ramt i hovedet af en spade.
Politiet mødte talstærkt op i området med flere patruljer og hunde, hvor de fik skilt parterne fra hinanden og skabt ro i kvarteret.
Efter noget tid lykkedes det politiet at finde frem til gerningsmanden som havde slået med spaden – En 44-årig mand fra Korsør – som blev anholdt på sin bopæl.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Den 44-årige er blevet sigtet for kvalificeret vold og mandag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Ifølge Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ville anklagemyndigheden anmode om, at retsmødet skulle afvikles for lukkede døre.
Fredag aften var politiet også massivt tilstede i området med flere patruljer, efter nogle uroligheder.
Der var dog hurtigt ro i kvarteret, hvorefter politiet havde taget ophold på parkeringspladsen ved Lidl for enden af Motalavej.
Artiklen fortsætter efter videoen…
Herfra forsøgte de at danne sig et overblik over hvad der var sket, inden de efter et par timer forlod stedet igen.
/112news/
Denne artikel er set494gange.