5 år siden Emilie Meng forsvandt: Gerningsmand stadig ikke fundet

5 år siden Emilie Meng forsvandt: Gerningsmand stadig ikke fundet

Se vores mini dokumentar om sagen her klippet her. Video 112news.dk

Korsør: I dag er det præcis 5 år siden, den skæbnesvangre morgen, hvor den 17-årige Emilie Meng forsvandt fra Korsør tidligt om morgenen, efter en bytur i Slagelse.

Emilie Meng forsvandt ved 04.00 tiden om morgenen den 10. juli 2016, efter hende og veninderne havde været en tur i Slagelse sammen.

Kort før klokken 04.00 om morgen kom veninderne ind med toget på Korsør Station, hvor Emilie valgte at gå turen hjem til centrum af Korsør, mens veninderne tog en taxa hjem.

Emilie Meng nåede dog aldrig hjem denne morgen, hvilket resulterede i en intens eftersøgning i området omkring Korsør, hvor både helikoptere, hunde og private eftersøgningsgrupper deltog.

LÆS OGSÅ: 400 mennesker deltog i eftersøgningen af Emilie Meng fra Korsør

Der skulle dog gå godt et halvt år før hun blev fundet, da en hundelufter fandt hendes lig i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup juleaftensdag. Altså godt 65 kilometer fra Korsør hvor hun forsvandt.

Dagen efter gik Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi så på skærmen i et pressemøde. Her bekræftede de, at liget der blev fundet ved Regnemarks Bakke, var liget af den forsvundne Emilie Meng.

Efter fundet af Emilie Meng, blev der den 29. december afholdt et mindeoptog for Emilie Meng. Her deltog knap 4000 mennesker i et stort fakkeloptog fra Korsør Station og til Sankt Pauls Kirke i centrum af Korsør.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Knap 4000 mennesker fra hele landet dukkede op for at deltage i det store fakkeloptog. Turen gik fra Korsør Station hvor hun forsvandt, og til Sankt Pauls Kirke i centrum af Korsør hvor hun sang i kirkekoret. Video 112news.dk

Siden hen har politiet intensivt efterforsket sagen, hvor der blandt andet er blevet nedsat en ny gruppe af erfarne efterforskere. Denne gruppe har vendt hele sagen igen, og gennemgået alle sporene.

Dette førte da også til en masse nye afhøringer, samt indsamling af DNA fra en række mænd, men det har dog endnu ikke ført til en opklaring af sagen.

Politiet har dog også haft flere aktuelle personer i søgelyset, hvis færden er blevet undersøgt, men trods dette og nye vidneudsagn, så har intet af det ført til en opklaring af sagen.

En efterforskning går galt

Gennem de seneste år har kritikken haglet ned over politiet og efterforskningen, da der er blevet afsløret alvorlige fejl og mangler i efterforskningen, som formentlig har ødelagt dele af efterforskningen.

Blandt andet kunne DR programmet “Emilie Meng: En Efterforskning Går Galt” afsløret alvorlige fejl i efterforskningen, som vidner der ikke er blevet afhørt, videoovervågning der ikke er blevet afhentet, samt politiets medvirken i en privat og ulovlig aflytning af en borger i Korsør.

LÆS OGSÅ: TV: Emilie sagen – Politiet fandt ikke noget under ransagning af ejendom i Korsør

Også BT´s Podcast “Mysteriet om Emilie Meng” fandt frem til en masse ting i sagen, som burde have været undersøgt, men som ikke er blevet tillagt stor betydning.

Under podcasten fandt de blandt andet frem til en række interessante vidner, samt en masse andre oplysninger som virkede relevante i sagen.

Flere teorier blev også fremlagt, hvor flere af dem blev undersøgt og efterprøvet, såsom et vidne på Motalavej i Korsør, som skulle have hørt skrig den morgen hun forsvandt.

Artiklen fortsætter efter videoen…

I videoen her snakker de to skabere af BT´s podcast om sagen og om den podcast som de har lavet for BT, der samtidig er udkommet som en bog med flere ekstra detaljer.

Men ligesom i DR dokumentaren, så afslørede podcasten også en masse andre detaljer, som ligeledes giver et billede af en efterforskning som er gået galt fra starten.

Et af de væsentligste punkter er den videoovervågning fra forskellige steder i og omkring Korsør, som formentlig har optaget gerningsmanden den morgen, men som aldrig er blevet hentet af politiet.

Problemet med overvågningsvideo er, at det kun må lagres i 30 dage før optagelser skal slettes, hvorfor disse optagelser altså ikke længere eksistere, da politiet ikke fik det hentet i tide.

Det er dog fortsat tvivlsomt om den mangelfulde efterforskning, har resulteret i at vigtige oplysninger er gået tabt, som ellers kunne have fældet gerningsmanden.

Ved du noget?

Skulle du sidde der ude med en viden, som du endnu ikke har delt med politiet, så sidder de fortsat klar til at høre fra dig, da din viden kan være den afgørende brik i opklaringen.

Du kan se vores mini dokumentar om sagen øverst i artiklen. Vi håber den måske kan bidrage med oplysninger eller detaljer, som kan være med til at flere vidner henvender sig til politiet.

LÆS OGSÅ: Politiet står stadig uden nogen nye oplysninger om drabet på Emilie Meng: Vi fortsætter det komplekse og tidskrævende efterforskningsarbejde

Det kan være man sidder med en følelse af, at ens viden ikke er relevant. Det kan dog være den oplysning eller brik som politiet mangler for at komme videre.

Man kan med fordel også høre BT´s podcast om sagen, eller se DR programmet, da de formentlig vil give detaljer om sagen, som nogen måske har en viden om.

Skulle du have oplysninger i sagen, eller en teori som du mener politiet bør undersøge, så kontakt straks Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set1153gange.