En 29-årig mand havde større problemer end alkohol i blodet

En 29-årig mand havde større problemer end alkohol i blodet

Arkiv.Foto

Tirstrup: Østjyllands Politi modtog i nat til fredag kl. 03.30 en anmeldelse fra en borger, der kørte bag en bil på Århusvej i Tirstrup, som borgeren mente kørte “usikkert”.




Der blev sendt en patrulje til stedet, der fik standset bilen og kunne konstatere, at den 29-årige fører var påvirket.

Han nægtede dog i første omgang at tage en alkometertest, så betjentene gav ham valget om at medvirke i en alkometertest eller blive anholdt, det fik den 29-årig mand til at indvilligede i at puste, og det afslørede en promille langt over det tilladte.




Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og da han også blev skønnet påvirket af narkotika, blev han også sigtet for narkokørsel.

Han var desuden frakendt førerretten og blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.




Ved opslag i centralregisteret for motorkøretøjer kunne patruljen desuden konstatere, at den bil den 29-årige og hans kammerat kørte i, var meldt stjålet, og den 29-årige blev derfor også sigtet for brugstyveri.

/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set3241gange.