16-årige dreng kørte igennem betalingsanlægget uden og betale: Nu er drengen og familien sendt ud af Danmark

16-årige dreng kørte igennem betalingsanlægget uden og betale: Nu er drengen og familien sendt ud af Danmark

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Det var en 16-årig rumæner og fire familiemedlemmer, som med over 200 km/t forsøgte at slippe fra politiet torsdag morgen. Drengen får en bøde og sendes ud af landet.

Fyns Politi modtog en melding om, at en bilist havde krydset betalingsanlægget uden at betale klokken 03.55 torsdag morgen.

Fyns Politi fandt frem til bilen, på den Fynske motorvej, en mørk bulgarsk BMW som de jagtede hen over en stor del af Fyn.




– Vi får kontakt med bilen cirka syd for Odense. Den vil ikke standse, og der bliver sat en eftersættelse i gang, som på flere tidspunkter når den anden side af 200 kilometer i timen. Ved Middelfart forsøger man at stoppe den, hvilket ikke lykkes, og den fortsætter mod Jylland og syd. Omkring Kolding punkterer den, og vi får kontakt med føreren, siger vagtchefen Kenneth Taanquist til Ritzau.

Føreren af bilen viste sig at være en 16-årige rumænsk dreng, og med sig i bilen havde han to voksne familiemedlemmer og to børn – deriblandt et spædbarn.




Politiet anholdte den 16-årige fører, og kørte ham til afhøring på politistationen, den 16-årige straffes med en bøde på 4.500 kroner for at have passeret anlægget uden at betale og kørt fra politiet.

Foruden drengens bøde bliver de voksne familiemedlemmer, der sad i bilen, også straffet.




– Ejeren af bilen, får en bøde på 2.500 kroner for at lade ham føre bilen, selv om han ikke har førerret, siger Kenneth Taanquist og tilføjer, Når man låner sin bil ud, skal man sikre sig, at den, man låner ud til, faktisk må køre bilen.

Ingen kom til skade ved flugten over Fyn. Politiet ønsker ikke at oplyse, hvad den 16-årige dreng har forklaret til politiet om sin hurtige kørsel over Fyn.




Den 16-årige, og forældrene og de to yngre søskende er rumænske statsborgere med adresse i Tyskland. Ifølge vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi, var familien formentlig på vej hjem fra København, og drengen havde fået lov til at køre bilen af sin far. Den 16-årige blev af politiet kørt til den dansk-tyske grænse, mens familien fulgte efter i den bil, som blev brugt ved flugten. Både drengen og faren har betalt deres bøder.

/112news/