Terror Danmark: Seneste nyt fra Københavns politi

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Terror: Københavns Politi arbejder lige nu intensivt på at fange gerningsmanden til skudattentatet. Der er flere henvendelser i forbindelse med signalement og overvågningsbilleder, som politiet nu vil arbejde videre med. Søndag klokken 10 inviteres pressen til briefing om nattens efterforskning. Hvis der sker afgørende nyt i efterforskningen i løbet af natten, orienterer Københavns Politi via pressemeddelelser og på twitter.

LÆS OGSÅ: Terror Danmark: Signalement af formodet gerningsmand

– Vi er i højeste beredskab og der vil være ekstraordinær bemanding og politi til stede i København hele natten. Efterforskningen fortsætter ligeledes på højtryk i samarbejde med bl.a. PET og Rigspolitiet. Vi har på nuværende tidspunkt ikke afgørende nyt at fortælle i forhold til den briefing jeg gav tidligere i aften, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov, i en pressemeddelelse her til aften.

LÆS OGSÅ: Terror i Danmark: Skyderi mod Krudttønden på Østerbro i København

Københavns Politi opfordrer endnu engang vidner til at henvende sig på 114, hvis de skulle have oplysninger i sagen.

Pressebriefingen vil blive gennemført søndag kl. 10 ved Polititorvet i København, hvor de vil briefe om seneste nyt i efterforskningen.



Denne artikel er set657gange.

Kommentar

Kommentar