Emilie Meng blev torsdag begravet fra Sankt Povls Kirke i Korsør

Arkiv foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Den 17-årige Emilie Meng som forsvandt efter en bytur den 10. juli sidste år, og som blev fundet dræbt juleaftensdag ved Regnemarks Bakker ved Borup, kunne idag after en længere varende obduktion og undersøgelse endelig begraves, under et privat arrangement i Sankt Povls Kirke i Korsør.




Begravelsen fandt sted fra Sankt Povls Kirke i Korsør, hvor familie og venner var samlet for at tage en sidste afsked, men efter ønske fra familien, var hverken pressen eller andre der ikke havde nære relationer til Emilie ønsket i kirken, men dog var det muligt at sende blomster til kirken via de lokale blomsterhandlere, havde familie oplyst via et opslag på Facebook.

Den 29 december blev der afholdt et offentligt arrangement, hvor alle var velkomne til at deltage for at vise deres støtte og sympati til den dræbte 17-årige pige, hvilket foregik under et rørende fakkeloptog, hvor ikke mindre end knap 4000 mennesker valgte at møde op, hvor de gik fra Korsør Station og til Sankt Povls Kirke i centrup af Korsør, hvor det hele sluttede med en speciel mindehøjtidelighed i kirken.




Du kan se videoen fra fakkeloptoget i klippet herunder. Video. Lasse Antonsen – Fix it media – 112news.dk

Emilie Meng blev efter fem en halv måneds forsvinden, juleaftensdag fundet i et vandhul ved Regnemarks Bakker nær Borup, altså godt 60 kilometer fra det sted hun sidst blev set i live, og politiet kunne kort efter konstatere, at der var tale om den forsvundne Emilie Meng og at hun havde været udsat for en forbrydelse.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at komme nærmere gerningsmanden til forbrydelsen, men de arbejder dog stadig på højtryk for at finde det fældende bevis, men der er tale om en omfattende efterforskning, som kan tage et godt stykke tid, det har efterforskningslederen tidligere udtalt til blandt andet BT.




Siden hun blev fundet har politiet ellers modtaget godt 250 henvendelser fra borgere, som mener at have oplysninger der kunne være interessant for efterforskningen, ligesom politiet skulle tjekke op på godt 300 mobiltelefoner, som man ud fra teleoplysninger kunne fastslå havde været i området omkring Korsør Station den morgen hun forsvandt, men det har dog endnu ikke ført til noget gennembrud i sagen.

For noget tid siden kunne det også konkluderes at hele 3 kvinder var blevet fundet dræbt i det område hvor Emilie Meng blev fundet, og hvor de alle har det til fælles, at der endnu ikke er fundet en gerningsmand til nogen af drabene, men om der er tale om en serie forbryder, og der derfor er tale om samme gerningsmand, er endnu uvist, og politiet er iøvrigt meget sparsomme med oplysninger, da de holder kortene tæt til kroppen.

/112news/




Denne artikel er set3672gange.

Kommentar

Kommentar