Undersøgelse af brand ved Bjergmarken i Holbæk
Brandundersøgelse – Bjergmarken, Holbæk
Mandag d. 7/2-22 kl. 15.38 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en lejlighed i en beboelsesejendom, idet der var melding om brand i et køkken i en lejlighed.
Branden var hos en 38-årig kvinde, der sammen med sine børn var kommet ud i sikkerhed, ligesom hun havde advaret øvrige beboere i opgangen om branden.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der havde begrænset til køkkenet i den 38-åriges lejlighed.
Der havde ikke umiddelbart ikke været åben ild, men en del røg fra en gryde med olie på komfuret i køkkenet. Brandskaderne begrænsede sig til området omkring komfuret og køkkenelementer i nærheden.
Den kvindelige beboer og hendes børn blev tilset af personalet fra den tilkaldte ambulance, men de havde ikke behov for yderligere behandling.
Politiet har optaget rapport branden, der formentlig er opstået i forbindelse med uforsigtighed med gryden på komfuret. Politiets indsats var afsluttet på stedet efter ca. en time.
//Døgnrapporten Midt og Vestsjællands Politi//
Denne artikel er set430gange.