Mulig påsat bilbrand på Stigbjergvej i Korsør

Mulig påsat bilbrand på Stigbjergvej i Korsør

Korsør: Slagelse Brand og Redning måtte sent torsdag aften rykke ud til en melding om en bilbrand på Stigbjergvej i Korsør.

En borger opdagede torsdag aften en bil som stod i flammer ved indgangen til et sti system i Højbjerg Skov mellem Korsør og Svenstrup.

Brandvæsnet fik meldingen om branden kl. 22.01 som hurtigt rykkede ud til stedet, hvor en personbil stod omspændt af flammer.

Branden blev hurtigt slukket, inden ilden nåede at brede sig til det omkringliggende buskads, men bilen udbrændte totalt i branden.

Politiet nåede ikke frem til stedet, men indsatslederen fra Slagelse Brand og Redning fik nogle vidneudsagn på stedet og foretog billede dokumentation.

Det hele blev efterfølgende overdraget til politiet, som nu vil efterforske sagen, for at finde årsagen til branden, som de dog formoder er påsat. Det skriver sn.dk

Skulle du have set noget omkring Højbjerg Skov og Stigbjergvej torsdag aften ved 22 tiden. Eller har du andre oplysninger om branden, så kontakt politiet på tlf. 114.

/112news/

Denne artikel er set423gange.