TV: Villa nedbrændt i voldsom brand

Voldsomt så det ud da en villa nedbrændte totalt i en voldsom brand tirsdag middag. Video Michael Johannessen – holbaekonline.dk

Holbæk: Tirsdag middag klokken 12.28 måtte en kvinde og en mand redde sig ud af deres brændende hus i Poppelgården i Holbæk og Vestsjællands Brandvæsen blev herefter tilkaldt.




Da brandvæsnet ankom var der en kraftig røgudvikling fra bygningen, og efter kort tid brød ilden igennem taget, som også hurtigt kolapsede, hvorved hele bygningen hurtigt var overtændt.

Den kraftige brand var på et tidspunkt også ved at brede sig til naboejendommen, som huset er bygget sammen med, men heldigvis nåede brandvæsnet at få begrænset ilden, inden den nåede at brede sig.




Der var en overgang fare for at ilden skulle få antændt husets gas-indstallationer, da disse sidder i et skab i væggen, som ilden havde smeltet ned på bagsiden, og brandfolkene måtte derfor hurtigt nedkøle skabet, inden der kom brud på rørene, hvilket ville have givet ekstra næring til ilden.

Den ene af de to beboere som selv fik reddet sig ud af villaen, måtte efter branden køres til tjek for røgforgiftning, det skriver netavisen Sjællandske.

Villaen udbrændte totalt under branden og årsagen er endnu ukendt.

/112news/




Se alle billederne fra branden i galleriet herunder. Fotograf. Michael Johannessen – holbaekonline.dk

« af 48 »




Denne artikel er set18681gange.