TV: Nytårsbatteri affyret i opgang i Slagelse
Nytårsbatteri affyret i opgang i Slagelse
Slagelse: Politi og brandvæsen blev mandag aften alarmeret om brand i en etageejendom på Byskov Alle i Slagelse, hvor et nytårsbatteri var blevet affyret i opgang.
Meldingen indløb klokken 23.54 og der blev straks sendt flere brandkøretøjer, ambulance og politi til stedet.
Dog var der ingen brand i opgangen, men det var tydeligt at ukendte gerningsmænd havde affyret et nytårsbatteri i opgangen.
Ifølge vores fotograf på stedet, var ambulanceredderne oppe i en af lejlighederne, men tilsyneladende er ingen kommet noget til.
Nytårsaften var der også ballade i området omkring Byskov Alle, hvor både politi og brandvæsen blev beskudt med fyrværkeri.
Politiet har dog i den forbindelse anholdt og sigtet to personer, for henholdsvis overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, samt for vold mod embedsmand i funktion. Det skriver Sydsjællands Politi i døgnrapporten.
/112news/
Denne artikel er set5711gange.