TV: Lastbil væltet på vestmotorvejen ved Korsør
Lastbil væltet på vestmotorvejen ved Korsør
Korsør: Et spor måtte spærres da en lastbil tirsdag formiddag, af uforklarlige årsager kørte af vejen og væltede ned i grøften på vestmotorvejen ved Korsør.
Uheldet er sket i retning mod København umiddelbart efter afk. 42 Korsør, hvor lastbilen er kommet ud i den bløde rabat, og derved væltet om på siden i grøften.
Artiklen fortsætter efter annoncen…
Til al held er chaufføren ikke kommet noget til ved uheldet, som er sket på en strækning uden nødspor, men grundet tidspunktet og et spor farbart forbi ulykken, skabte det ikke trafikale problemer.
Der blev rekvireret flere bjergningskøretøjer til stedet for at bjerge lastbilen fra grøften, men denne opgave måtte opgives, da lastbilen var lastet med tunge beton-elementer, og bjergningen måtte derfor udsættes.
Artiklen fortsætter efter annoncen…
Motorvejen spærres i fire timer
Vejdirektoratet oplyser tirsdag aften, at vestmotorvejen vil blive spærret for al trafik i tidsrummet mellem klokken 22 og 02 natten til onsdag, mens lastbilen bliver bjerget.
Mens lukningen af motorvejen står på, så vil trafikken blive ledt af ved afk. 42 retning København og ledes via rute 265 og 150 til afk. 40B Vemmelev hvor trafikken ledes på igen.
/112news/
Denne artikel er set9695gange.