TV: Endnu en påsat bilbrand i Korsør

Endnu en påsat bilbrand i Korsør

Korsør: Onsdag aften måtte brandvæsnet for tredje aften i træk rykke ud til en påsat brand i området omkring Motalavej i Korsør.

Meldingen om branden indløb klokken 21.47 onsdag aften, da en beboer på Egersundsvej pludselig opdager det brænder i to biler udenfor.




Begge biler brændte kraftigt i forenden da brandvæsnet nåede frem, men brandfolkene fik dog hurtigt slukket flammerne i bilerne, som begge blev total skadet.

Politiet er ikke i tvivl om at branden er påsat, men de har dog fået et spor at gå efter, da et vidne har set fire unge på to scootere forlade stedet da branden opstod. Det skriver TV-Øst.

– Det er påsatte brande. Det er der ikke nogen tvivl om. Fire unge blev set køre derfra på to scootere, kort før ilden blussede op. Så de scootere er vi selvfølgelig meget interesserede i, siger Stefan Jensen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.

Artiklen forsætter efter annoncen…

SLS-Vagt-Banner

Flere brande i området de seneste dage

Branden onsdag aften var den tredje brand på tre dage. Så sent som tirsdag aften stod en container i brand op ad en trævæg til bygningen som huser værestedet Birkehuset på Egersundsvej.

Branden nåede dog at blive begrænset af en hurtig borger, som havde fjernet den anden plastik container, som derved dæmpede branden inden den bredte sig til bygningen.




Om der er tale om en påsat brand i containeren ved Birkehuset tirsdag aften vides ikke.

Mandag aften stod to biler i flammer på en parkeringsplads på Solbakkevej (red. tidligere Motalavej), hvor den ene var en handicap minibus tilknyttet Plejecentret Solbakken.

Også denne brand var startet i forenden af begge køretøjer, og politiet havde da også her en stærk formodning om at der var tale om en påsat brand, da bilerne holdt forholdsvis langt fra hinanden.

Skulle du have oplysninger i sagen, eller have set de fire unge på scooter i området omkring tidspunktet for branden onsdag aften. Så sidder politiet klar til at høre fra dig på tlf. 114.

/112news/

Photocare Slagelse

 

Denne artikel er set3094gange.