Farlig trend: Kvinde kørte 60 km med løsnede hjulbolte

Farlig trend: Kvinde kørte 60 km med løsnede hjulbolte

Løse bolte, løsnede hjulbolte, løse hjulbolte, hjul, bolte, trend, farlig

Foto.Privat

Korsør: En kvinde fra Korsør blev lørdag angiveligt udsat for den nye farlige trend, hvor ukendte gerningsmænd løsner boltene på bilens hjul.

Den meget chokerede kvinde havde lørdag sat sig i sin bil, for at besøge en veninde i hendes sommerhus knap 30 km fra Korsør. Men under køreturen syntes kvinden at bilen kørte underligt, det beretter veninden på Facebook.




På turen hjem blev det dog værre med bilen, og kvinden besluttede derfor, efter en køretur på knap 60 km, at besøge en tankstation og få tjekket bilen.

En venlig ung mand på tanken hjalp kvinden med at tilse bilen, hvor han dog hurtigt kunne konstatere, at hjulboltene på kvindens bil var blevet løsnet.

Kvinden var ifølge veninden meget rystet ved tanken om, at hun lige havde kørt knap 60 km med løse bolte i bilens hjul.




– Og så lige de sidste ord til de tåbelige ubetænksomme mennesker som uden tanke for andre mennesker ve og vel gør dette. JEG HÅBER AT I BLIVER TAGET, OG FÅR MAKSIMUM STRAFFEN PÅ 8 ÅR. Det skriver veninden til slut i sit opslag på Facebook.

Bilen skulle ifølge opslaget have holdt parkeret på City Parkeringen i Korsør da boltene blev løsnet. Episoden skulle angiveligt være blevet meldt til politiet.

Flere biler i Korsør udsat for den farlige trend

Også flere andre bilejere fra Korsør og omegn, har gennem den seneste tid rapporteret i opslag på Facebook, om hvordan de er kommet ud og har opdaget løsnede hjulbolte på deres biler.




Her til morgen var den så gal igen, da en anden bilejer kunne konstatere, at der på bilens ene hjul manglede en bolt. Denne bil har ifølge Facebook opslaget holdt parkeret i området ved Tårnborg Kirke.

Ejeren af bilen oplyser dog i sit Facebook opslag, at der ved denne hændelse tilsyneladende er blevet video overvåget. Ejeren glæder sig derfor ifølge opslaget, til senere i dag at se videoen igennem.




Politiet kan dog ikke umiddelbart bekræfte episoderne fra Korsør, da der kun er anmeldt to sager om løsnede hjulbolte, og begge sager er fra andre steder i politikredsen. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til 112news.dk

Sagerne som politiet har fået anmeldelser om, er en episode fra Sorø og en fra Maribo, hvor biler har fået løsnet hjulboltene, oplyser vagtchefen.

/112news/




Denne artikel er set3408gange.