Tre mænd anholdt for forsøg på væbnet befrielsesaktion i Slagelse

Arkiv foto. Politi.dk

Arkiv foto. Politi.dk

Slagelse: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik her til aften underretninger om, at der muligvis skulle foregå en væbnet befrielsesaktion af en indsat i Slagelse arrest.

På baggrund af en intensiv efterforskning lykkedes det imidlertid Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi her til aften kort før klokken 20, at foretage anholdelse af tre personer ved Slagelse arrest. I forbindelse med anholdelserne blev der fundet et skarpladt våben.




– Vi ser på dette med den allerstørste alvor, da det jo er en aldeles uacceptabel adfærd, når man vil forsøge at befri en indsat ved brug af våben, siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiet har i forbindelse med sagen haft et tæt og godt samarbejde med Kriminalforsorgen.De tre anholdte skal nu afhøres nærmere, og det formodes, at de anholdte personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen med begæring om varetægtsfængsling.




Politiet har ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen for nu.
/Pressemeddelelse/




Denne artikel er set4378gange.