To unge mænd anholdt for røveri på Slagelse Station

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Arkiv foto. Lasse Antonsen.

Slagelse: Den 30. januar i år blev en ung mand udsat for røveri på Slagelse Station, hvor to gerningsmænd holdt ham fast og stjal hans telefon, hvorefter de forsvandt fra stedet.

Det er nu lykkedes politiet at anholde og sigte to mænd fra Slagelse på hhv. 18 og 21 år for røveriet.

Den 21-årige blev i går fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet frem til den 2. marts, det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

/112news/