To mænd anholdt og sigtet for drab ved Vemmelev

Sådan så der ud ved det udbrændte landsted ved Vemmelev onsdag eftermiddag, hvor politiets teknikkere undersøgte ejendommen for spor i sagen om den dræbte 80-årige beboer. Drone-foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kunne fredag aften i en pressemeddelelse, at de i eftermiddag har anholdt to mænd, som er blevet sigtet for drabet i Vemmelev og Ruds Vedby.

De to mænd som er henholdsvis 42 og 34 år gamle og danske statsborgere, er blevet sigtet for drabet på den 80 årige beboer i huset på Slagelse Landevej ved Vemmelev, samt for drabet på en 68 årige mand i Ruds Vedby.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Det er en intensiv efterforskning af sagen fra Vemmelev, som hurtigt blev kædet sammen med sagen fra Ruds Vedby. Men også mange henvendelser fra borgerne har nu ført til anholdelse i sagen. Oplyste politiet på et pressemøde fredag aften.

LÆS OGSÅ: Omfattende gårdbrand ved Vemmelev

De to sager ligner dog også meget en sag fra Odsherred, hvor en ældre mand blev slået ihjel, hvorefter huset var blevet sat i brand.

Denne fremgangsmåde er brugt ved alle tre sager, ligesom de alle er ældre mænd, som er kendte samlere og kendt for at ligge inde med store summer af penge.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Dog er det endnu for tidligt at sige om der er sammenhæng med sagen fra Odsherred, men efterforskningen er nu ved at blive krydset med Midt og Vestsjællands Politi for at afgøre om der er sammenhæng.

De to personer vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen ved Retten i Nykøbing Falster med henblik på varetægtsfængsling, ligesom politiet vil begære såkaldt lukkede døre, af hensyn til efterforskningen.

Politi Inspektør Kim Kliver fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sendte på pressemødet en stor tak til borgerne for de mange henvendelser, og gør iøvrigt opmærksom på vigtigheden af disse i sager som disse.

/112news/

Denne artikel er set2251gange.