Studenter blev fejret i Kvarterhuset på Motalavej i Korsør.
Af Lasse Antonsen
Korsør: Mange muslimske beboere på Motalavej i Korsør holder ramadan i denne tid. Det betyder at der fastes i dagtimerne og fasten brydes først ved solnedgang. Men i sidste uge blev der også udklækket studenter. Dem er der også en del af på Motalavej, og de blev i den grad fejret onsdag aften mens solens stråler gik ned over Kvarterhuset.
LÆS OGSÅ: Nærradio Korsør afholder valgcafe i Kvarterhuset på Motalavej.
Hussein Ali, Yousef El-Ali, Isaam El-Khatib, Amran Hassan, Musse Ali Mohammed, Mert Toy og Osama Laasri er rollemodeller for mange andre børn og unge i kvarteret, som til dagligt må slås med et dårligt ry og et stempel som utryg ghetto. Med denne fejring af studenterne står beboerne sammen om en anden fortælling og en anden virkelighed, der i høj grad også er en del af hverdagen i Korsørs store boligområde.
LÆS OGSÅ: 400 mennesker til indvielse af multibane og ældre boliger på Motalavej i Korsør
Familierne og ansatte i Program Ringparken/Motalavej samt Kvarterhuset havde arrangeret denne fællesspisning, og det blev et særdeles vellykket arrangement med fornemt besøg. Borgmester Stén Knuth kom nemlig forbi og deltog i fællesspisningen og holdt en hyldesttale til de unge og deres stolte familier.
LÆS OGSÅ: Familiedag på Motalavej i Korsør
– Det betyder noget for Motalavej, at der sættes fokus på de mange succeshistorier og gode fortællinger om sammenhold og godt naboskab. Motalavej er langt bedre end sit rygte, siger Mohammad El-Khatib til 112news.dk.
Se videoen fra arrangementet her
Denne artikel er set15917gange.