Stort kemikalieudslip i svømmehal sender 16 personer på sygehuset

16 personer på sygehuset efter kemikalieudslip i Slagelse Svømmehal

Foto. Google StreetView

Slagelse: Et stort kemikalieudslip i Slagelse Svømmehal har tirsdag morgen sendt 16 personer på sygehuset med vejrtrækningsproblemer, det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Meldingen om udslippet indløb klokken 6.26, som lød på at flere personer var blevet dårlige og havde fået vejrtrækningsproblemer under deres ophold i svømmehallen, og der blev derfor sendt flere ambulancer og brandvæsen til stedet.

Der var 16 personer i svømmehallen som var blevet påvirket af de giftige dampe, og som alle blev tilset i en nærliggende hal, hvorfra de alle er blevet kørt til tjek på Slagelse Sygehus.

Svømmehallen ligger i et område, omgivet af både en skole og et plejehjem, og politiet valgte derfor i vindretningen, at advare plejehjemmet om, at de skulle holde folk inden døre, samt lukke vinduer og døre og slukke for ventilationsanlægget.

Det er ifølge TV-Øst muligvis en leverance af syre til svømmehallen, som formentlig er blevet leveret i en forkert tank som skulle være skyld i dampene, hvor syre og klor er blevet blandet, hvilket har udviklet giftige dampe.

Status fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi:

Politiet meddelte kort før klokken 9, at alle 16 personer som er blevet bragt til sygehuset har det godt, men de er dog rutinemæssigt blevet undersøgt for en sikkerhedsskyld, ligesom faren i svømmehallen skulle være drevet over, da det nu er isoleret til selve svømmehallen.

Beredskabsstyrelsen skal i løbet af formiddagen foretage undersøgelser i svømmehallen, for at fastslå hvordan udslippet kunne ske, det skriver TV-Øst.

/112news/

Denne artikel er set2865gange.