Stormen Malik rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Stormen Malik rammer Danmark med vindstød af orkanstyrke

Sådan så det ud da et kraftigt blæsevejr ramt Danmark i sidste uge. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Stormen Malik er lørdag eftermiddag gået i land ved den jyske vestkyst hvor der for kort tid siden er målt vindstød på 32.1 m/s.

I løbet af eftermiddagen vil stormen brede sig til resten af landet med vindstød af stormstyrke de fleste steder.

Dog vil der ved de vest og nordvendte kyster kunne opleves vindstød af orkanstyrke.

Ud over storm som øger risikoen for væltede træer mm, medfører stormen også forhøjet vandstand, særligt i de indre farvande.

Derfor er beredskabet lørdag eftermiddag igang flere steder med uddeling af sandsække, samt sikring af kystnære områder, blandt andet med Watertubes.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Sådan så det ud tilbage i 2013, hvor vandstanden i Holbæk toppede med 1.93 m over normalen, efter stormen Bodil. Fotograf. Morten Sundgaard – 112news.dk / Skadestedsfotograf.dk

Stormfloden ventes at ramme søndag formiddag ved Issefjorden, hvor der i Holbæk ventes en vandstand på godt 2 m over daglig vande. Det oplyser DMI.

Dette vil ifølge DMI svare til en vandstand på godt 40 cm over det son kaldes for en 20 års hændelse, altså en vandstand som statistisk kun opstår ca. en gang hvert 20 år.

I Storebælt vil vandstanden stige søndagen igennem, og vil først toppe sent søndag aften med en vandstand på 1.2 – 1.3 m over normalen. Dette er dog under niveauet for en 20 års hændelse.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Sådan så det ud i Korsør tilbage i 2013 da en stormflod ramte efter stormen Bodil. Her nåede vandstanden i Korsør op på 1.37 m over normalen. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Flere færgeruter og toge aflyst

Stormen Malik har indtil videre også medført at flere færgeruter er blevet indstillet på grund af vinden.

DSB oplyser lørdag, at driften på lokalbanerne på Sjælland vil blive indstillet fra kl. 16 lørdag eftermiddag som følge af stormen. Dog med undtagelse af Østbanen og Lollandsbanen.

S-togene vil fortsat køre, men med fære afgange end normalt og derfor med ændret køreplan.

Storebæltsbroen bliver muligvis lukket

Ifølge Sund og Bælt vil der være risiko for at Storebæltsbroen vil blive lukket for trafik lørdag aften som følge af stormen.

Hvis dette sker, så vil broen formentlig være lukket helt frem til mandag søndag formiddag.

Sund og Bælt opfordre derfor bilister der skal over Storebælt, at tage afsted noget før, så man ikke risikere at strande ved en lukket bro.

Du kan holde dig opdateret på situationen på Storebæltsbroen på deres hjemmeside.

Hold dig opdateret på vejrstationen via DMI hvis du planlægger og skal ud i løbet af lørdagen og natten til søndag.

112news.dk vil følge udviklingen i vejret dagen igennem, hvor du kan holde dig opdateret via vores Facebook side.

/112news/

Denne artikel er set359gange.