Storebæltsbroen lukket for trafik i mange timer: Person ville springe fra broen

Storebæltsbroen lukket for trafik i mange timer: Person ville springe fra broen

En gruppe unge valgte at bruge den lange ventetid i køen på motorvejen, på et spil fodbold foran betalingsanlægget. Fotograf. Privatfoto – 112news.dk

Politiet bekræfter lørdag aften, at den timer lange lukning af Storebæltsbroen lørdag, skyldtes en person som truede med at springe fra broen.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse lørdag aften.

Lørdag klokken 08:29 indløb der en melding til politiet om, at der var en person der ville springe ud fra Storebæltsbroen.

Dette resukterede i en større koordineret redningsindsats på højbroen, hvor flere redningskøretøjer, både og en redningshelikopter assisterede politiet.

Politiets forhandlere har løbende været i dialog med personen på højbroen, bl.a. med assistance af personale fra Psykiatrien i Region Sjælland.

For at kunne sikre redningsindsatsen har det i en længere periode været nødvendigt at lukke for al trafik på broen, hvilket desværre har ført til betydelige trafikale gener på både Sjællands og Fyn siden. 

Kl. 1640 lykkedes det at sikre den pågældende person, som nu er under behandling af psykiatrien i Slagelse.

Broen har under indsatsen været spærret for alt trafik, men ved 13 tiden blev der lukket op for både øst- og vestgående trafik i det ene spor, for at afvikle køen.

Afviklingen af den kilometer lange kø på begge sider af broen gik dog meget langsomt, og ifølge vejdirektoratet var køen først helt afviklet midt på aftenen.

Vi beklager de gener det har medført for de mange bilister, men beder om forståelse for nødvendigheden af redningsindsatsen på broen. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i pressemeddelelsen.

/112news/

Denne artikel er set157gange.