Skarpladt haglgevær fundet ved ransagning
Skarpladt haglgevær fundet ved ransagning
Slagelse: Politiet fandt mandag et skarpladt haglgevær under ransagning på en adresse lidt uden for Slagelse. Ransagningen skete på baggrund af et tip om der var våben på adressen.
Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Det var efter et tip om ulovlige skydevåben, at politiet mandag middag mødte op på en adresse lidt uden for Slagelse.
Politiet tog dog ingen chancer, og de fik derfor i første omgang fat i manden i huset via telefon, som efter en længere snak til sidst kom ud af huset, hvor han blev anholdt.
Betjentene undersøgte efterfølgende huset, og her fandt betjentene rigtig nok også et skarpladt haglgevær.
Manden, der er 38 år, blev idag (tirsdag red.) fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Næstved – sigtet for overtrædelse af våbenloven. Men hvad udfaldet af retsmøddet blev, vides endnu ikke.
/112news/
Denne artikel er set4324gange.