Mulig påsat brand i kassebil i Kongsmark Strand nær Slagelse

Mulig påsat brand i kassebil i Kongsmark Strand nær Slagelse

Der lød flere brag fra en kassebil, som natten til søndag stod i flammer i Kongsmark Strand nær Slagelse. Fotograf. Aleksander Juel Dahl – 112news.dk

En kassebil udbrændte natten til søndag i en kraftig brand ved et nedrevet sommerhus i Kongsmark Strand nær Slagelse.

Slagelse Brand og Redning modtog meldingen om branden i kassebilen på Kongsmark Strand 82 lidt uden for Slagelse kl. 03.48.

Da brandvæsnet ankom til adressen var kassebilen helt omspændt af flammer, ligesom der lød store brag fra bilen.

Brandvæsnet fik dog hurtigt slukket flammerne i bilen, som stod for sig selv så der ikke var fare for spredning til andet.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke, men skal nu undersøges nærmere af politiet, som dog formoder branden er påsat. Det skriver TV2-ØST.

Kassebilen skulle ifølge politiet, have stået parkeret på adressen i mindst 14 dage. Det skriver sn.dk

/112news/

Denne artikel er set270gange.