Mindre brand i landejendom i Lille Egede nær Korsør

Mindre brand i landejendom i Lille Egede nær Korsør

Lille Egede: Slagelse Brand og Redning måtte lørdag aften rykke ud til en brand i en landejendom i Lille Egede lidt uden for Korsør.

Branden var brudt ud i en mindre landejendom på Korsør Landevej i Lille Egede lidt uden for Korsør.

Da brandvæsnet ankom til stedet brændte det kraftigt i huset, hvorfra røg væltede ud gennem døre og taget på huset.

Der blev indsat et røgdykkerhold i huset, som hurtigt fik lokaliseret og slukket branden, hvorefter huset kunne ventileres for røg.

Heldigvis var der ingen hjemme i huset da branden brød ud og ingen er derfor kommet noget til ved branden.

Det vides endnu ikke hvordan branden, som anrettede store skader på huset, er opstået.

/112news/

Denne artikel er set28gange.