TV: Mette Blomsterberg deltog i indvielsen af nyt konditori hos ZBC

Mette Blomsterberg deltog i indvielsen af nyt konditori hos ZBC i Ringsted

Se videoen fra indvielsen i klippet her, hvor du også kan høre lidt om, hvad Mette Blomsterberg havde at sige om det nye konditori. Fotograf. Lasse Antonsen – Fix it media.




Ringsted: Den kendte konditor Mette Blomsterberg var blandt andre inviteret, da ZBC i Ringsted onsdag indviede deres nye konditori, som er det fineste af sin art og med det nyeste teknologi.

Første spadestik blev taget sidste år, og onsdag stod det så færdigt og kunne officielt indvies, hvor både Mette Blomsterberg, Ringsteds Borgmester, direktøren fra ZBC, områdeleder Poul Erik Rasmussen, som har været med under byggeriet fra starten, samt flere andre var på talerstolen.




Konditoriet er fyldt med alt det nyeste teknologi og maskiner, som fremover vil give de bedste rammer for de elever som skal bruge det, ligesom der flere steder er opsat store touch skærme og kameraer, så der vil kunne livestreames og kummunikeres med eksperter udefra mm.

– Det gamle ærefyldte fag har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Og det, der venter derinde, er helt vildt, sagde Mette Blomsterberg fra talerstolen, inden hun kort efter skulle være med til at klippe snoren til konditoriet.

Mette Blomsterberg har selv gået på skolen for mange år siden, og det var derfor en særlig oplevelse for hende at deltage under indvielsen af det nye konditori, som jo er noget mere smart end da hun selv gik der, udtrykte hun overfor 112news.dk

/112news/




Denne artikel er set2056gange.