Mand anholdt efter brand i landejendom ved Vemmelev

Mand anholdt efter brand i landejendom ved Vemmelev

Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk og Aleksander Juel Dahl – 112news.dk / Skadestedsfotograf.dk

En mand er tirsdag aften blevet anholdt, efter en brand i en landejendom på Studevej i Vemmelev lidt uden for Korsør.

Meldingen om branden indløb til alarmcentralen kl. 19.10, da der var set flammer fra ejendommen.

Da brandvæsnet nåede frem til stedet, var en udbygning helt overtændt, ligesom der kom kraftig røg ud fra stuehuset.

LÆS OGSÅ: Beboere anholdt efter påsat brand i villa

Det lykkedes dog hurtigt brandvæsenet at få ilden under kontrol, men udbygningen nedbrændte totalt i branden.

Politiet anholdt i forbindelse med branden en 56-årig mand på stedet, som de mistænker for at stå bag branden. Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Efter anholdelsen blev manden iført DNA dragt, som skal sikre eventuelle spor på manden. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Der er tale om ejeren af ejendommen, som blev anholdt og iført DNA dragt, for at sikre eventuelle spor på manden.

Den 56-årige er blevet sigtet for brandstiftelse og vil blive fremstillet i et grundlovsforhør onsdag formiddag in absentia.

Politiet vil begære lukkede døre ved grundlovsforhøret af hensyn til manden, som er blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det skriver sn.dk

/112news/

Denne artikel er set599gange.