Kraftigt blæsevejr skabte problemer: Flere træer og stilladser væltede

Kraftigt blæsevejr skabte problemer: Flere træer og stilladser væltede

Sådan så det ud i Korsør natten til mandag, da et større stillads væltede i Korsør. Fotograf. Kenneth Grymen – 112news.dk / K.Grymen Photography.

Sjælland: Et kraftigt blæsevejr skabte natten til mandag og mandag formiddag problemer flere steder, med væltede træer og stilladser.

Trods vindstyrken kun nåede kulingstyrke, da et blæsevejr natten til mandag bevægede sig ind over Sjælland, skabte vinden dog problemer flere steder.

Natten igennem har der været meldinger om væltede træer flere steder, ligesom et stillads væltede i både Korsør og Viby Sjælland.

I Korsør var der tale om et større stillads omkring en boligblok på Møllevangen i Korsør som er under renovering.

Her væltede dele af stilladset, men heldigvis befandt der sig ikke nogen under stilladset da det væltede, og ingen er derfor kommet noget til.

En indsatsleder fra Slagelse Brand og Redning blev tilkaldt kl. 2.34 for at besigtige det væltede stillads.

Ifølge TV2-Øst var vurderingen på stedet, at der var fare for yderligere sammenstyrtning af stilladset. Der blev derfor tilkaldt en entreprenør, som kunne skille stilladset og sikre det.

Natten og morgen har også budt på flere væltede træer. Blandt andet var et træ på Mørkøvvej i Undløse nær Tølløse ved 06.30 tiden væltet ud på vejen.

– Folk har ringet om væltede træer, og om væltede skilte og havetrampoliner – men kun det, som vi normalt hører om, når det blæser. Heldigvis er ingen kommet noget til, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST mandag morgen.

/112news/

Denne artikel er set511gange.