Julemanden ankom til Korsør: Juletræet blev tændt og nisserne vækket

Julemanden ankom til Korsør: Juletræet blev tændt og nisserne vækket

Du kan se videoen fra arrangementet her. Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Julemanden ankom 1. søndag i advent traditionen tro med Lodsbåden fra Sprogø til Korsør havn ved 15.30 tiden, en tradition som startede for 48 år siden.

På kajen ved Føtex stod byens børn klar til at tage imod julemanden, til tonerne fra Skælskør Marine Garde, som spillede julemusik på kajen.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Lodsbåden sørgede for at sejle julemanden ind fra Sprogø til havnen i Korsør. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Efter ankomsten, gik turen gennem Korsørs gader, hvor garden førte an, frem til Solens Plads hvor det store juletræ skulle tændes.

Med hjælp fra de fremmødte børn, blev der talt ned fra 10, hvorpå træet skulle tænde, hvilket som vanligt aldrig virker første gang.

Efter et par forsøg lykkedes det dog at få lys i træet, hvorefter optoget fortsatte mod Fæstningen, hvor nisserne som bor i det gamle fæstningstårn skulle vækkes.

Artiklen fortsætter efter billedet…

På Solens Plads blev det store juletræ tændt. Foto. Privat foto.

Inden nisserne blev vækket, var der i år en kort tale af en repræsentant fra byrådet i Slagelse Kommune, som nævnte at arrangement startede for 48 år siden, og stadig holdes i live, til glæde for byens børn og barnlige sjæle.

Efter talen blev der råbt på nisserne i tårnet, som da også vågnede af larmen udenfor tårnet, hvorved døren gik til tårnet gik op og nisserne kiggede frem.

Da nisserne var kommet ud af tårnet, blev der hilst på børnene, som herefter blev inviteret ind i lokalerne i den store magasinbygning på Fæstningen.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Det lykkedes også denne gang at få vækket nisserne i Fæstningstårnet, som kom ud og hilste på børnene. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Her blev det budt op til dans omkring juletræet, inden der i de tilstødende lokaler kunne nydes et glas gløk, kaffe eller saftevand, samt et par lune æbleskiver.

Arrangementet sluttede ved 17 tiden, hvor der blev uddelt godteposer til de mange børn som var mødt frem.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Der var rigtig pyntet op til jul i den store gamle magasinbygning på Fæstningen, der også huser byens overfartsmuseum. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Det er Korsør Erhversforening, City Foreningen og Maritime Kulturuge som er arrangør bag arrangementet. Mens Lions Korsør sørgede for æbleskiver og udskiftning af drikke i magasinbygningen. Udover disse har Grønlund sponseret kaffen, FGU sørgede for nogle som kunne spille nisser.

Ifølge arrangørerne var der til deres store overraskelse, dukket langt flere mennesker op end normalt og hvad man havde forventet. Umiddelbart var godt 600 mennesker dukket op til årets arrangement.

Der var højt humør og rigtig god stemning blandt de mange fremmødte børn og voksne. Det menes at godt 600 mennesker har deltaget ved årets arrangement, som startede for 48 år siden. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

/112news/

Facebook Notice for EU! You need to login to view and post FB Comments!

Denne artikel er set171gange.