Groft overfald i Korsør: Politiet efterlyser vidner

Politiet søger vidner til groft overfald i Korsør

Arkiv foto. Lasse Antonsen – Fix it media – 112news.dk

Korsør: Politiet søger nu vidner til groft overfald i Korsør søndag aften ved Lidl på Motalavej. Og til en episode ved Kvarterhuset på Motalavej senere på aftenen.

Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.




Overfaldet skete klokken 19.10 ud for Lidl på Motalavej, hvor en 65-årig mand sad med nedrullet vindue i sin bil og røg en cigaret. Pludselig kommer en stor gruppe unge mennesker forbi, hvor en af dem krævede at få en cigaret af manden.

Det nægtede han dog, og det fik flere fra gruppen til at råbe skældsord og slå og sparke på bilen. Manden brugte en krykke til at holde gruppen på afstand, men til sidst steg han ud af bilen, hvor han blev slået i ansigtet, og da han senere lå på jorden, blev han sparket flere steder på kroppen.




Heldigvis fik en tililende person standset overfaldet, hvorefter manden blev tilset på skadestuen. Men hvor store skader manden pådrog sig ved overfaldet, vides ikke.

Særligt en person fra gruppen skilte sig ud, og han beskrives som:

  • Mand, mellemøstlig af udseende.
  • Cirka 16 år.
  • 160-165 centimeter høj.
  • Spinkel og karseklippet.




Tiltvang sig adgang til beboerhus

Senere søndag aften – klokken 21.15 – blev en vægter fra et vagtselskab truet af to personer, da vagten var for at tilse Kvarterhuset på Motalavej.

Først forsøgte de to mænd at få adgang til huset ved at påstå, de skulle hente nogle af deres ejendele. Men da det ikke virkede, truede de vagten og fik derved tiltvunget sig adgang til huset.

De forsvandt efterfølgende derfra, og udbyttet af deres søgen i huset er endnu ukendt. Men politiet var mandagen igennem tilstede i området, hvor bl.a. Kvarterhuset blev lukket og undersøgt.




De to mænd beskrives som:

  • A: Mand, mellemøstlig af udseende.
  • 15-18 år.
  • Cirka 170 centimeter høj.
  • Slank med kort mørkt hår.
  • Han var iført sort dynejakke.
  • Bar sorte bukser med skrift på siderne.

Den anden gerningsmand beskrives som:

  • B: Mand, mellemøstlig af udseende.
  • 15-18 år.
  • Cirka 150-160 centimeter høj.
  • Slank.
  • Han var iført kasket.
  • Lys hættetrøje og sorte bukser.
  • Han medbragte en lommelygte.

Politiet vil nu meget gerne høre fra folk, der har set noget ved:

– Episoden på Lidls parkeringsplads klokken 19.10
– Hændelsen ved Kvarterhuset omkring klokken 21.15
– Eller som har kendskab til eller formodninger om, hvem gerningsmanden/-mændene kan være.

Sydsjælland og Lolland-Falsters politiet sidder klar på tlf. 114, hvis du har set eller hørt noget søndag aften.

/112news/




Denne artikel er set2662gange.