TV: Grisetransport væltede på vestmotorvejen ved Korsør

Grisetransport væltede på vestmotorvejen ved Korsør

Korsør: En grisetransport væltede onsdag morgen på vestmotorvejen i østgående retning, kort efter afkørsel 42 Korsør, hvilket skabte store trafikale problemer.




Brandvæsnet modtog meldingen onsdag morgen klokken 06.50, som lød på en grisetransport var væltet på motorvejen og chaufføren ikke kunne komme ud.

LÆS OGSÅ: TV: Brand i grisetransport på Vestmotorvejen ved Korsør

Der blev straks sendt flere brandkøretøjer og politi til stedet, hvor en større grisetransport med anhænger var væltet, og flere grise var fastklemt.

SLS-Vagt-Banner

Til al held var chaufføren ikke kommet alvorligt tilskade, men blev alligevel kørt til et tjek på skadestuen på Slagelse Sygehus.

Omfattende redningsopgave

Det viste sig dog hurtigt for redningsmandskabet på stedet, at der var tale om en større opgave og der blev derfor tilkaldt ekstra mandskab.




Efter noget tid ankom Slagelse Brandvæsen med en autosprøjte, men Beredskabsstyrelsen i Næstved stillede med 5 køretøjer og knap 30 mand.

Herefter startede en større opgave med at befri de mange svin som var fastklemt i lastbilen, hvor alle levende grise blev læsset over i en anden transport.




Mange grise måtte aflives på stedet

Mange af de ialt 261 grise der var i lastbilen, blev ved uheldet klemt, hvorved flere døde, mens andre havde fået store skader ved ulykken.

En tilkaldt dyrlæge måtte derfor aflive ialt 45 grise på stedet, som havde fået synlige store skader ved ulykken. Det oplyser politiet til TV-Øst.

Photocare Slagelse

Dog lader det til at de overlevende grise, som er blevet transporteret videre, formentlig vil blive aflivet alligevel, når de når frem til destinationen.

– Der er nye dyrlæger, der tager bestik af dem der. Men de bliver formentlig alle nedslagtet. De har været udsat for en stor stresspåvirknng, og nogle af dem har fået skader ved uheldet. Og med 261 grise ombord, så er mange blevet klemt, da vognen ligger på siden, siger indsatsleder Jacob Raft fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV-Øst.




Ulykken skabte trafikale problemer

Meget tyder på at lastbilen var kommet i slinger på motorvejen hvilket resulterede i, at grisetransporten væltede om på siden, på en strækning uden nødspor.

Dette resultere i at hele motorvejen måtte spærres i østgående retning kort efter afkørsel 42, og alt trafikken måtte derfor ledes gennem Korsør.




Dette gav så store trafikale udfordringer i morgentrafikken, så der omkring middagstid var en kø, som strækte sig helt til Fyn.

Også i selve Korsør by gav den øgede trafik en masse udfordringer, da en kø strakte sig hele vejen gennem byen.

Omkring klokken 14 oplyste politiet så på Twitter at der atter var et spor åben på stedet, men at der måtte forventes længere rejsetid nogle timer frem.

/112news/




Denne artikel er set3012gange.