Gløder fra brændeovn muligvis årsag til mindre brand i Korsør
Gløder fra brændeovn muligvis årsag til mindre brand i Korsør
Det var efter alt at dømme nogle gløder fra en brændeovn der fredag aften var årsag til en mindre brand ved en villa i Korsør.
Brandvæsnet fik meldingen fredag aften kl. 20.45 om, at en forbipasserende havde set en mindre brand ved en teressedør til en villa på Remisevej i Korsør.
Der blev derfor sendt flere brandkøretøjer og politi til stedet, hvor branden som var brudt ud i noget bevoksning omkring teressen hurtigt blev slukket.
LÆS OGSÅ: 1 år og 9 måneders fængsel for påsat brand i en villa i Korsør
Kort efter branden var blevet slukket, ankom beboeren i huset til stedet. Han oplyste til politiet, at han havde tømt nogle gløder fra en brændeovn ud på teressen, som formentlig har startet branden.
Det er ikke første gang der er brand i huset på Remisevej i Korsør. Sidste år havde en mand sat ild til kælderen i huset, efter et skænderi med de øvrige beboere.
Artiklen fortsætter efter billedet…
Manden blev dog anholdt kun 20 min senere, og endte med at få 1 år og 9 måneders fængsel for forsætlig brandstiftelse.
Branden fredag aften blev dog begrænset til noget bevoksning omkring teressen, og der skete derfor ikke skade på huset.
/112news/
Denne artikel er set563gange.