Udhus og skur nedbrændte i voldsom brand i Slagelse

Udhus og skur nedbrændte i voldsom brand i Slagelse

Fotograf. Aleksander Juel Dahl – 112news.dk / skadestedsfotograf.dk

Et fritliggende udhus og et skur i en baghave på Valbyvej i Slagelse, nedbrændte sent tirsdag aften i en voldsom brand.

Brandvæsnet modtog meldingen om branden kl. 23.08 og rykkede hurtigt ud til stedet med flere brandkøretøjer.

Da brandkøretøjerne nåede frem til stedet, var udhuset allerede helt overtændt og flammerne stod op gennem taget.

Branden blev hurtigt slukket, men det lykkedes ikke at redde noget af udhuset eller skuret, som derfor nedbrændte totalt i branden.

Brand muligvis påsat

Det vides ikke hvordan branden er opstået, men et fritliggende udhus bryder dog ikke bare i brand af sig selv.

Politiet har derfor onsdag undersøgt brandstedet nærmere, for at finde årsagen til branden. Det skriver TV2-ØST.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Denne dunk blev fundet på stedet, men det vides dog ikke om den har relation til branden, som skal undersøges nærmere af politiet. Foto. Aleksander Juel Dahl – 112news.dk / Skadestedsfotograf.dk

Der blev også fundet en dunk med noget væske på stedet, som blev undersøgt af politiet, men det vides dog ikke om den har relation til branden.

/112news/

Denne artikel er set441gange.