Fuld 21-årig påkørte betonklods i Slagelse

Arkiv foto. Politi.dk

Arkiv foto. Politi.dk

Slagelse: Fredag eftermiddag klokken 14.55 påkørte en 21-årig mand en betonklods på Ndr. Ringgade i Slagelse, hvorefter han forsvandt fra stedet.

Da politiet kort efter ankom til stedet fandt de en tom bil, og det viste sig, at føreren var blevet kørt hjem af et venligt vidne til ulykken.

Vidnet kontaktede dog efterfølgende politiet og fortalte, at den 21-årige havde virket noget beruset.

Kort efter fik politiet en anmeldelse fra en anden borger, der fortalte, at der på en adresse i Slagelse var råben og skrigen, og patruljen kørte derfor mod adressen.

Det viste sig at være den 21-årige, der virkede noget ude af balance. Så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og efter ordensbekendtgørelsen – og så blev han kørt til hospitalet for et tjek. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

/112news/

Denne artikel er set4847gange.