Fire mænd sigtet for drabsforsøg efter slagsmål i Rødby

Arkiv foto. Lasse Antonsen - LA-Pressefoto.

Arkiv foto. Lasse Antonsen – LA-Pressefoto.

Rødby: Lørdag klokken 19.58 fik politiet en anmeldelse om, at der var uro og muligvis slagsmål igang på en adresse på Havnegade i Rødby, og der blev derfor sendt politi og ambulance til stedet.

Da politiet ankom til stedet, var ambulancepersonalet allerede i gang med at behandle en 41-årig udenlandsk mand, for de skader han havde pådraget sig i slagsmålet, og han blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing Falster.

På stedet var yderligere fire polske og ukrainske mænd til stede, som alle blev anholdt og sigtet for grov vold, og alle fire blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster, hvor en 42-årig mand til dels har erkendt sig skyldig i grov vold.

Volden mod 41-årige mand var dog så grov, at han søndag aften fortsat var i livsfare, og sigtelsen mod den 42-årige mand er derfor nu ændret til drabsforsøg, og han er derfor blevet varetægtsfængslet i 4 uger.

Denne artikel er set3631gange.