Dusørgiver forlænger aftalen i sagen om stenkast fra bro ved den Fynske Motorvej: Dusøren har en betydning

Dusørgiver forlænger aftalen i sagen om stenkast fra bro ved den Fynske Motorvej: Dusøren har en betydning

politi, afspærring, efterforskning, undersøgelse.

Arkiv foto. Mikkel Bering.

Fynske Motorvej: Den pågældende borger – der har ønsket at være anonym – har motiveret sin beslutning med, at dette forhåbentlig vil medvirke til, at flere personer med viden om stenkastene på motorvejen over Fyn vil dele denne viden med politiet.




Fyns Politi kan ikke oplyse noget om den samlede dusørs størrelse, men den er betydelig.

-Fyns Politi er meget glad og taknemmelig for, at dusørgiver har besluttet sig for at forlænge sin aftale om at give dusør i sagen, udtaler chefkonsulent Janne Svärd og fortsætter: – Selvom vi ikke kan oplyse den samlede dusørs størrelse, kan vi kun opfordre alle til at ringe til politiet på 114 eller henvende sig via politi.dk for at give oplysninger i sagen, så dusøren kan komme til udbetaling.

Fakta om dusør:

Fyns Politi kan ikke oplyse beløbet på den samlede dusør, da der er indgået individuelle kontrakter på mange forskellige beløb, hvoraf nogle ønsker at være anonyme.




Natten til onsdag den 20 december klokken 0:55 blev der kastet flere sten ned på den Fynske Motorvej fra broen, Langesøvej mellem Blommenslyst og Vissenbjerg. Ingen biler blev ramt, men to bilister kørte ind i stenene. De slap begge uskadte fra sammenstødet.

Fyns Politi modtog anmeldelsen klokken 0:57 og umiddelbart efter afspærrede politiet motorvejen omkring gerningsstedet i begge retninger. Anmelderen oplyste, at han så noget blev kastet ned foran bilen, men at han ikke kunne nå at undvige.




Han slap uskadt, men bilen er skadet. Også en anden bilist påkørte stenen, men slap også uskadt fra sammenstødet med mindre skader på sin bil.

Politiet har fundet flere sten på gerningsstedet, som alle kan beskrives som natursten. Stenene er af samme type, som den 9. september i år blev kastet ned på motorvejen ved Spedsbjerg. Her blev ingen ramt.




I forbindelse med denne sag eftersøger politiet personer, der har kendskab til en snustobaksdåse ‘Ink Strong Original’, som blev fundet ved gerningsstedet.

De sten, der blev kastet natten til onsdag, blev kastet ned på motorvejen fra den samme bro, hvor en betonklods den 21.august 2016 ramte en bil med en tysk familie og kostede en kvinde livet.




I forbindelse med afspærringen af motorvejen natten til onsdag påkørte en lastbil en af de opstillede afspærringer. Det skete ingen alvorlige personskader.

/112news/




Denne artikel er set17813gange.