Brandvæsnet rykkede ud til melding om et kemikalieudslip i Korsør

Brandvæsnet rykkede ud til melding om et kemikalieudslip i Korsør

Tjære produktet var løbet ud under lastbilen, men medarbejdere på stedet havde selv taget hånd om situationen. Fotograf. Michael Dex Deleurang Pedersen – 112news.dk

Korsør: Brandvæsnet rykkede mandag eftermiddag ud til en melding om et kemikalieudslip ved en virksomhed på Nordvangen i Korsør, som heldigvis ikke var så alvorligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Brandvæsnet modtog mandag klokken 14.32 en melding om et kemikalieudslip ved en virksomhed på Nordvangen, hvor et stof skulle være løbet ud under påfyldning.

Der blev derfor hurtigt sendt flere brandkøretøjer og kemivogn mod stedet, hvor nogle arbejdere dog var lidt forundret over pressen og brandvæsenets tilstedeværelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen…

Der var nemlig kun tale om et tjære produkt som var løbet ud omkring en lastbil på pladsen, ligesom medarbejdere på stedet var i gang med at få styr på situationen.

Brandvæsnet kunne derfor hurtigt forlade stedet igen, da der ikke var nogen fare på færde, og lade virksomheden selv tage hånd om uheldet.

/112news/

Denne artikel er set1821gange.