Brandvæsnet kaldt ud til endnu en bilbrand i Korsør

Brandvæsnet kaldt ud til endnu en bilbrand i Korsør

Fotograf. Lasse Antonsen – 112news.dk

Korsør: Natten til mandag måtte brandvæsnet for anden gang denne weekend rykke ud til en bilbrand i Korsør.

Meldingen om branden indløb til alarmcentralen kl. 00.07 om, at en bil stod i flammer på en parkeringsplads på Nor Alleen i Korsør.

Da brandvæsnet nåede frem var bilen som holdt tæt på en bygning helt overtændt, men brandfolkene fik hurtigt slukket flammerne inden de bredte sig til bygningen.

LÆS OGSÅ: Bilbrand på Lilleø i Korsør

Det vides endnu ikke hvordan branden er opstået, men der blev fundet to kildevandsflasker ved bilen, som politiet sikrede i bevisposer.

Fredag aften måtte brandvæsnet også rykke ud til en brand i en bil i Korsør, da en bil stod i flammer ved bådforeningen Lilleø på Møllevangen.

/112news/

Denne artikel er set856gange.