Brand i kolonihavehus i haveforeningen Halsskovhaven i Korsør

Brand i kolonihavehus i haveforeningen Halsskovhaven i Korsør

Tidligt fredag morgen måtte brandvæsnet rykke ud til en mindre brand i et kolonihavehus i haveforeningen Halsskovhaven på Halsskovvej i Korsør.

Det var en borger der kl. 06.03 opdagede flammer og røg fra et mindre kolonihavehus i haveforeningen og kontaktede derfor alarmcentralen.

Flere brandkøretøjer og politi blev sendt til stedet, hvor flammerne stod ud gennem et vindue, og var ved at brede sig til hele huset.

Artiklen fortsætter efter billedet…

Flammerne stod ud gennem vinduet da brandvæsnet nåede frem, men en hurtig indsats reddede huset fra at brænde ned. Foto. Lasse Antonsen – 112news.dk

Der blev derfor indsat et røgdykkerhold i huset, som hurtigt fik slukket branden, inden den nåede at udvikle sig i den kraftige morgen blæst.

Med den hurtige indsats, lykkedes det at redde huset fra at brænde ned til grunden, som dog har store sod- og brandskader indvendig.

Hvordan branden er opstået vides ikke, men er tilsyneladende startet omkring en sofa i huset.

Politiet har også været i kontakt med ejeren af huset, som heller ikke havde nogen forklaring på hvad der kunne have starter branden. Det skriver sn.dk

Det kan derfor ikke udelukkes om branden kan være påsat, og brandstedet skal derfor undersøges nærmere.

Har du set noget mistænkeligt i området omkring haveforeningen, som ligger på hjørnet af Motalavej og Halsskovvej i Korsør ved 6 tiden fredag morgen.

/112news/

Denne artikel er set397gange.